Du er her:
Mottaker: JULIUS HOFFORY
Datering:9. desember 1888
Sted: MÜNCHEN
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære herr professor!
Jeg takker Dem hjerteligst for den store glæde, De beredte mig ved straks at sende mig et exemplar af Deres oversættelse. At denne i enhver henseende vilde blive fortræffelig vidste jeg jo nok på forhånd. Men jeg havde dog knapt troet det muligt for nogen med en så fuldkommen nøjagtighed, som sket er, at gengive enhver afskygning af originalens tanke, stemning og udtryk i replikerne. I regelen må man jo være tilfreds når man blot får den rigtige mening gengivet sådan i sin almindelighed. Vær forvisset om at jeg levende føler, hvor overordentlig meget jeg skylder Dem for alt det arbejde, De har ofret på denne sag.
Originaludgaven, som kom i handelen den 28de November, har fundet
 
 
Faksimile
en særdeles varm og velvillig modtagelse. det kgl: teater i København forberedes stykket allerede til opførelse. Men da man deroppe arbejder temmelig langsomt, er det vel muligt at det kan komme først frem i Berlin.
Til de gode venner, som for nylig sammen med Dem glædede mig med brevkortet, beder jeg Dem, når lejlighed gives, at bringe min bedste tak og hilsen.
Hvad jeg ellers idag kunde have at skrive om må jeg på grund af omstændighederne opsætte til en anden gang. Her vil jeg da kun gentage min varmeste taksigelse og tegner mig
Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her